Søger du nye udfordringer i svejsebranchen?

Uopfordrede ansøgninger er altid velkomne fra rustfaste smede/montører

WELDTECH ApS er inde i en rivende udvikling og udover de spændende projekter, vi er i gang med, har vi flere store projekter i støbeskeen. Derfor er vi altid glade for at modtage uopfordrede ansøgninger fra erfarne rustfaste smede, som fra første dag kan tage fra og levere sikkert svejsearbejde af høj kvalitet.

WELDTECH ApS adskiller sig fra andre virksomheder i svejsebranchen ved at være blandt de få virksomheder i verden, der tilbyder High End Nickel Alloy-legeringer. Det betyder spændende internationale projekter for store aktører i bl.a. gas- og olieindustrien, samt indenfor el- og flyproduktion. Derudover laver vi mange kundespecifikke procesanlæg og meget inden for medicinske rørinstallationer.

WELDTECH ApS’ værksted ligger i Herlev.

Der er størst chance for job, hvis du opfylder følgende krav:

  • Du er uddannet Rustfast Smed
  • Du er uddannet Certifikat-svejser
  • Du har erfaring i svejse- eller smedebranchen. Det er en fordel, at du har arbejdet med svært gods.
  • Du har kørekort
  • Du møder stabilt og engageret på arbejde hver dag og bidrager til det gode arbejdsmiljø
  • Du kan efter en kort introduktion tage ansvar og løfte din del af opgaverne effektivt, sikkert og med præcision

Vi kan tilbyde:

  • Et alsidigt arbejde med mange forskelligartede projekter og masser af faglige udfordringer
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Gode kollegaer, som vil byde dig velkommen
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på sikkerhed og trivsel
  • Et stort velassorteret værksted
  • Varig fastansættelse
  • Gode lønforhold, pension og sundhedssikring

Send din ansøgning med CV, kopi af uddannelsesbevis og svejse-certifikat til weldtech@weldtech.dk  (Skriv Ansøgning i emnefeltet).

Du er velkommen til at ringe til ejer Michael Bartram på 21 42 64 77, hvis du har spørgsmål.

WELDTECH ApS, Vesterlundvej 4, 2730 Herlev