WELDTECH Aps er netop blevet færdig med en ny brænder til Haldor Topsøe.

Den endelige inspektion er foretaget og brænderen er sendt til Ukraine, hvor den skal anvendes i ammoniakindustrien.

High End Nickel AlloyDen nye brændertype til sekundære reformatorer giver store fordele for kunderne og baner vejen for en helt ny generation af brændere på markedet.

Det revolutionerende ved brænderen er store kompressorbesparelser. Med en ny “Low Air dP Burner” installeret, kan fabrikkens kapacitet øges.

Da ammoniak-produktionen foregår under vanskelige forhold med ekstremt høje temperaturer og høje gashastigheder, er det afgørende, at ’hardwaret’ ikke alene er veldesignet til opgaven, men også, at alle svejsninger er udført med yderste nøjagtighed og af høj kvalitet, så brænderen bliver så stærk og modstandsdygtig som muligt til produktionen.

WELDTECH Aps har udført arbejdet med High Nikkel-legeringer. High Nikkel har en høj styrke, kan klare høje temperaturer og er korrosionsbestandigt, så disse legeringer er ideelle til at modstå ætsende forhold og ekstrem varme.