WELDTECH Aps er netop blevet færdig med en ny brænder til Haldor Topsøe.

Den endelige inspektion er foretaget og brænderen er sendt til slutkunden i Ukraine, hvor den skal anvendes i ammoniakindustrien på Odessa Port Plant.

Den nye brændertype til sekundære reformatorer giver store fordele for kunderne og baner vejen for en helt ny generation af brændere på markedet.

Det revolutionerende ved brænderen er en 80 % reduktion i trykfaldet i brænderen. Dette betyder for kunden store kompressorbesparelser. Med en ny “Low Air dP Burner” installeret, kan mere luft indføres i processtrømmen og dermed øge fabrikkens kapacitet. I de tilfælde, hvor luftkompressionen har været en flaskehals for produktionen, er en tilbagebetalingstid på mindre end 1 år mulig.

Da ammoniak-produktionen foregår under vanskelige forhold med ekstremt høje temperaturer og høje gashastigheder, er det afgørende, at ’hardwaret’ ikke alene er veldesignet til opgaven, men også, at alle svejsninger er udført med yderste nøjagtighed og af høj kvalitet, så brænderen bliver så stærk og modstandsdygtig som muligt til produktionen.

WELDTECH Aps har udført arbejdet med High Nikkel-legeringer. High Nikkel har en høj styrke, kan klare høje temperaturer og er korrosionsbestandigt, så disse legeringer er ideelle til at modstå ætsende forhold og ekstrem varme.

This post is also available in: English